Medborgerhuset ønsker at være det aktive centrum, der samler pensionister og efterlønsmodtagere i Varde Kommune til fælles oplevelser og livsbekræftende samvær.
MEDBORGERHUSET drives med størst mulig brugerindflydelse.
Huset fungerer på brugernes præmisser og forsøger at motivere til udnyttelse af egne ressourcer, d.v.s. hjælp til selvhjælp.
Der er omkring 65 frivillige, der på hver sin måde hjælper til med at huset til enhver tid fremstår som indbydende og imødekommende overfor omgivelserne.
De frivillige er rygraden for at huset kan fungere - uden denne hjælp ville indholdet være meget begrænset.
MEDBORGERHUSET skaber rammerne - de frivillige skaber indholdet som kommer alle brugere til gavn.
MEDBORGERHUSET forsøger med andre ord at være et samlingssted, hvor du efter eget ønske kan deltage i forskellige aktiviteter, spille kort, være frivillig – eller blot komme for at få en snak og drikke en kop kaffe.
Huset er en kommunal bygning, som stilles til rådighed for forskellige aktiviteter, almennyttige foreninger og folkeoplysningsforeninger.